søndag den 12. august 2018

Victoria hentes

Så kom dagen 10. august, hvor vi skulle hente Victoria i Hvidovre. Med til opgaven havde jeg min far Hasse, min bror Allan, min nevø Marius og min søn Viktor.

Vi tog eftermiddags færgen fra Bornholm til Ystad og derfra med bussen til KBH og videre med tog til Hvidovre. Her blev vi hentet af sælger af båden Jørgen og kørt til Hvidovre løstbådehavn.

Jeg anede ikke der lå en havn i Hvidovre, men det gør der altså og en fin en af slagsen.

Efter at have gennemgået båden en sidste gang og underskrevet købskontrakt og betalt for båden, drog vi afsted ud af havnen ca. kl. 21.

Der var lovet god kraftig vind og vi var spændte på, hvor meget læ der kunne være ude i øresundet. Planen var at sejle til Falsterbo og vente der til broen åbnede kl. 06:30. Det blev en hård tur med meget vind. Der var ikke meget læ at hente ude i sundet. Først da vi nærmede os Sverige kom vi lidt i læ og havde en fin sejllads det sidste stykke ind til Falsterbo kanalen. Kl. var ca. 04 og vi var godt trætte.
Et glas vin i havnen ved Falsterbo inden sengetid.

Jeg og børnene tog os en lur, inden broen åbnede og kl. 06:30 kunne vi fortsætte vores tur mod Rønne.

Dag to bød på mere vind og det blev en noget hård tur mod Ystad,

men frem kom vi.
Ikke så sur far!

Godt trætte!
Aftensmaden stod på en fantastisk dåse med forloren skildpadde og æg... mums! (jeg elsker det). Det var ikke lige noget for børnene, så de måtte på restauranten og hente kyllingeretter her.

Dag tre og sidste etape mod Nørrekås, Rønne blev uden Allan og børnene. De havde fået nok og med den vind der var lovet, ville det nok blive den hårdeste del af turen. De tog færgen fra Ystad til Rønne. Min far og jeg drog afsted. Jeg var noget bekymret for om jeg kunne holde søsygen for døren, men det gik fint og vi endte med at få en god tur, med meget vind, hele vejen til Nørrekås, som nu er Victorias nye hjemhavn.

Tak for hjælpen med at få Victoria hele vejen hjem.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar