Der blev i dag afholdt klubsejlads i Nørrekås. Det ville jeg gerne prøve at deltage i, men havde ingen gaster. Pernille havde andre planer.
Facebook er din ven og jeg fik nogle friske venner med på turen. Det var ikke alle der havde erfaring med at sejle, men det var jo også bare en for sjov tur (kapsejlads).
Min bror, Marius, Michael R., Mette og Morten W, deltog på turen. Morten har en del erfaring og fik sat besætningen igang med at sætte sejl og trimme under kapsejladsen. Jeg tog roret :)
Det gik så godt og de uerfarne gaster blev rigtig gode til at vende omkring bøjerne. Vi strøg derudaf og fik en flot 5. plads, som senere kunne udløse en trøsteprimie for sidste båd. Ja, vi var kun 5 både.
Efterfølgende var der en kold øl i klubben.
Dejlig tur med dejlige mennesker. Tak for jeres deltagelse.

Ingen kommentarer:
Send en kommentar