onsdag den 19. september 2018

Første klubsejlads

Der blev i dag afholdt klubsejlads i Nørrekås. Det ville jeg gerne prøve at deltage i, men havde ingen gaster. Pernille havde andre planer.

Facebook er din ven og jeg fik nogle friske venner med på turen. Det var ikke alle der havde erfaring med at sejle, men det var jo også bare en for sjov tur (kapsejlads).

Min bror, Marius, Michael R., Mette og Morten W, deltog på turen. Morten har en del erfaring og fik sat besætningen igang med at sætte sejl og trimme under kapsejladsen. Jeg tog roret :)

Det gik så godt og de uerfarne gaster blev rigtig gode til at vende omkring bøjerne. Vi strøg derudaf og fik en flot 5. plads, som senere kunne udløse en trøsteprimie for sidste båd. Ja, vi var kun 5 både.



Efterfølgende var der en kold øl i klubben.

Dejlig tur med dejlige mennesker. Tak for jeres deltagelse.

En lorte oplevelse

På vores første tur hjem, bemærkede vi at der var noget utæthed ved toilettet. Det lugtede ikke godt og vi måtte undlade at benytte toilettet.

I første omgang troede jeg det blot var pakningerne ved toiletpumpen der var utætte, men det viste sig at også en slange var knækket, så væske fra septiktanken løb ud i båden... det lugter og er meget uhygiejnisk!

Desuden har vi opdaget at komfur, dieselmåler, septiktankmåler og oliefyr ikke fungere.

Der blev monteret nyt komfur, skiftet slange og båden gjort ren, så den var klar til vores næste store tur til Rügen. Resten må vi ordne senere.




Alt så ud til at være godt...