En aftentur til Hasle

Første tur med Victoria, efter hjemkomst, gik til Hasle for at spise lidt aftensmad på Kabyssen. Med var min kone Pernille og hendes datter Ida. Der var fin vind og vi kunne gå for sejl hele vejen. Ud af havnen i Nørrekås, bemærkede jeg at der ikke kom meget kølevand ud, men dog lidt.

Der havde været noget vand under motoren, efter hjemkomst fra da vi hentede båden i Hvidovre, men jeg havde ikke lagt større betydning i det.

Da vi nærmede os Hasle, tog vi igen sejl ned og startede motoren. Nu kom der overhovedet ikke kølevand ud. Der var ikke langt ind i havnen og jeg besluttede at vi sagtens kunne gå for motor den korte vej. Trods den korte tur ind, nåede motoren at blive så varm at den smed alt kølervæske og der var meget damp i motorrummet. Der var ingen tvivl om at impelleren var røget! Heldigvis havde vi ekstra impeller med, så efter aftensmaden, hvor motoren var kølet tilpas af, til at jeg kunne arbejde med den, blev impelleren skiftet.
Der var ikke en arm tilbage på den! Nogle af dem lå i søvandsfilteret.

Der er ikke meget tilbage af impelleren

Til min store overraskelse var der massere af vand i kølesystemet. Det virkede ikke rigtigt, da rummet under motoren var fyldt med farvet kølevand. Der måtte være kommet søvand ind i ferskvandskøle systemet!

Det er selvfølgelig ikke så godt. Det tærre på motoren og er ikke holdbart i længden, men nu hvor der igen var hele impeller i pumpen, så var der i det mindste køling på motoren, så vi kunne komme ud af havnen og hjem.

Hjemme i Nørrekås blev kølevandet suget op og alt var igen tørt. Motor blev startet og kørt varm. Så snart den var varm, smed den igen kølervæsken!?

Mit bedste bud var at der var noget galt med varmeveksleren. Måske var der gået hul på den, så søvand blev blandet med ferskvand.

Jeg har desværre ikke så meget forstand på motorer,  så vi måtte have en mekaniker på opgaven.

Mekaniker fik skilt varmeveksleren ad. Her fandt han de sidste arme fra impelleren og kunne konstatere at der var meget skidt i varmeveksleren. Den blev renset og trykprøvet og der var ikke huller i den. Der var mærker efter et spændebånd i den ene ende, lidt for langt inde på køleribberne, så noget kunne tyde på at den ikke var monteret ordentligt og de inderste spændbånd derfor ikke sluttede tæt længere og der derfor kunne komme vand ind i systemet.

Efter montering, udtømning af ferskvandssystemet og genopfyldning, var alt igen i orden. Der er ikke en dråbe kølevand under moteren. Dejligt!!

Victoria hentes

Så kom dagen 10. august, hvor vi skulle hente Victoria i Hvidovre. Med til opgaven havde jeg min far Hasse, min bror Allan, min nevø Marius og min søn Viktor.

Vi tog eftermiddags færgen fra Bornholm til Ystad og derfra med bussen til KBH og videre med tog til Hvidovre. Her blev vi hentet af sælger af båden Jørgen og kørt til Hvidovre løstbådehavn.

Jeg anede ikke der lå en havn i Hvidovre, men det gør der altså og en fin en af slagsen.

Efter at have gennemgået båden en sidste gang og underskrevet købskontrakt og betalt for båden, drog vi afsted ud af havnen ca. kl. 21.

Der var lovet god kraftig vind og vi var spændte på, hvor meget læ der kunne være ude i øresundet. Planen var at sejle til Falsterbo og vente der til broen åbnede kl. 06:30. Det blev en hård tur med meget vind. Der var ikke meget læ at hente ude i sundet. Først da vi nærmede os Sverige kom vi lidt i læ og havde en fin sejllads det sidste stykke ind til Falsterbo kanalen. Kl. var ca. 04 og vi var godt trætte.

Et glas vin i havnen ved Falsterbo inden sengetid.

Jeg og børnene tog os en lur, inden broen åbnede og kl. 06:30 kunne vi fortsætte vores tur mod Rønne.

Dag to bød på mere vind og det blev en noget hård tur mod Ystad,

men frem kom vi.

Ikke så sur far!

Godt trætte!
Aftensmaden stod på en fantastisk dåse med forloren skildpadde og æg... mums! (jeg elsker det). Det var ikke lige noget for børnene, så de måtte på restauranten og hente kyllingeretter her.

Dag tre og sidste etape mod Nørrekås, Rønne blev uden Allan og børnene. De havde fået nok og med den vind der var lovet, ville det nok blive den hårdeste del af turen. De tog færgen fra Ystad til Rønne. Min far og jeg drog afsted. Jeg var noget bekymret for om jeg kunne holde søsygen for døren, men det gik fint og vi endte med at få en god tur, med meget vind, hele vejen til Nørrekås, som nu er Victorias nye hjemhavn.

Tak for hjælpen med at få Victoria hele vejen hjem.